Ferieboliger i Arrild

Find lækre kvalitetslejligheder fra byeksperterne!

Sommerhuse og Feriehuse i Arrild

Feriebolig i DanmarkByen Arrild ligger i Sønderjylland i Tønder kommune. Med sine omkring 300 indbyggere, kan den kun anses for at være en mindre landsby i området. Under 10 km fra Arrild Ferieby ligger en af de lidt større byer i området, Toftlund. Toftlund ligger i Nordslesvig, og fungerede indtil genforeningen i år 1920 som tysk administrations by for de omkringliggende mindre landsbyer. Byen er i dag hjemsted for den anerkendte højskole Musik og Teaterhøjskolen. Hvis du ønsker at holde din sommerferie i Danmark, så har Arrild en masse at byde på. Wimdu kan tilbyde dig og din familie et alternativ til det populære men lidt mere primitive Arrild Camping. Vi kan sørge for et sommerhus i Arrild Ferieby, til overkommelige priser.

Fiskeri og leg

Cirka ti kilometer sydvest for Toftlund ligger Arrild Ferieby. Området er populært både blandt danske samt tyske turister, og her kan man undslippe storbyens travlhed, læne sig tilbage og nyde den smukke natur i området. Arrild byder dog også på aktiviteter for store og små, blandt andet kan alle vandhunde tage i Arrild Ferieby Svømmehal. Ikke nok med at der er et lejeland for legebørn i alle aldre i alle aldre, Arrild Ferieby Svømmehal, tilbyder også wellness, massage og minigolf. Arrild Feriecenter byder også på egen restaurant, der serverer lækre, klassiske retter samt en tilhørende salatbar. Og kan de mindste ikke sidde stille under måltidet, er der en tilhørende legeplads. I Arrild Ferieby, ligger også Arrild Fiskesø. Her er der en put-and-take sø med grejudlejning, hvor man kan prøve kræfter med fiskeri og den afslappede og rolige stemning der er at finde langs Arrild Fiskesøs bredder. Kort sagt er her noget for enhver - ren afslapning eller sjov og leg.

Det vidste du ikke om Arrild

  1. Der er 319 indbyggere i Arrild, men 400 feriehuse. Det betyder at indbyggertallet i sommermånederne fordobles.
  2. Arrild Kirke blev bygget omkring 1350 og er bygget i den egnstypiske romanske stil.
  3. Ikke langt fra Arrild Kirke, ligger Toflund Kirke, der blev bygget omkring 1200 og er meget unik med sine tre sydvendte tilbygninger.

Hvad skal du se?

Området omkring Arrild Ferieby er fyldt med kulturelle og naturmæssige seværdigheder. Om man er naturelsker eller ej, er det fantastiske fænomen sort sol helt klart noget man bør opleve. I foråret eller til efteråret, kan man opleve når Danmarks største stæreflokke danser over marsken. Stærene samles ved Vadehavet for at ”tanke op” så de har kræfter til at tage på træk og yngle. Fænomenet har fået sit navn, fordi solen nærmest bliver sort af de store flokke af stærer. Dette fænomen kan især opleves ved Nationalpark Vadehavet. For de naturglade, er der også mulighed for at tage Mandøbussen til den lille ø Mandø. Når det er lavvandet, er det muligt at køre hele vejen ud på øen. Så det handler om at besøge øen mens der er lavvande og sørge for at tage turen retur inden det begynder at blive højvande og ”vejen” viskes væk af vandet. En anden naturoplevelse er en tur på Rømø Strand, som er Danmarks bredeste strand. Den bedste strand i området er dog Lakolk StrandRømø, som regnes for at være en af Europas bedste strande.

Til de der er kulturelt interesserede, er området fyldt med interessante attraktioner. Blandt andet er det værd at besøge danmarks ældste by Ribe. Her er det muligt at besøge Ribe Vikingecenter, hvor du kan opleve livet som Viking. Her kan du bevæge dig rundt i rekonstruerede vikingehuse, der er beboet af vikinger, som du kan se arbejde og tale med. Når du er i Ribe, kan du ikke komme udenom byens kendetegn - Ribe Domkirke, som tydeligt stikker op over hustagene og kan ses på lang afstand i det flade landskab. Opførelsen af Domkirken blev påbegyndt i 1150 og hundrede år senere, i 1250, stod kirken færdig. Kirken er 63 meter lang og 36 metere bred og har idag tre tårne. Borgertårnet fra 1333, er det mest kendte af de tre tårne. Det er 52 meter højt og der er 248 trin til toppen. Oprindeligt var Borgertårnet 65 meter højt og med spir, men det styrtede ned i 1534. Tårnet blev repareret i 1595, men eftersom der ikke var penge til at genopbygge spiret, blev taget fladt og 13 meter lavere. For nyligt har man fundet kristne grave fra midten af 800-tallet lige syd for Domkirken. Derfor menes det, at Ansgars kirke fra 860 også har ligget her. Ribe Domkirke er den eneste 5-skibede kirke i Danmark. Ud over Domkirken, er det også muligt at tage et smut forbi renæssance huset Tårnborg, der var biskoppen og digteren H.A. Brorsons hjem eller at smutte forbi Maren Splids hus. Maren Splid var en af de mest berømte ofre for heksejagt i Danmarks historie. Hun blev anklaget for at have forhekset hendes mands største konkurrent, så han blev dødeligt syg, efter et skænderi 13 år forinden og blev brændt på bålet i 1641. Maren Spliid og hendes mand Laurids Splids hus står der stadig og en mindeplade pryder i dag huset.

For at fortsætte i vores forfædres fodsport, er Løgumkloster et andet rigtig godt bud. Byen er bygget op omkring Løgumkloster Kirke, der stod færdigt i midten af 1300-tallet og som sammen med Sorø Klosterkirke regnes for at være et enestående dansk stykke arkitekturhistorie fra Middelalderen.

For royalisterne, har vi det smukke slot Schackenborg Slot, der danner hjem for vores egen Prins Joachim. Schackenborg ligger i smukke omgivelser i det idylliske Møgeltønder, omgivet af brostensbelagte gader, smukke gamle huse og bonderoser. Slottet er uden tvivl et besøg værd.

For de legesyge, er der ikke lang tids kørsel fra Arrild Ferieby og til det fantastiske Legoland. Her kan alle få deres lyst styret, omgivet af danmarks og måske hele verdens mest populære legetøj - legoklodser. Hvis ikke man ønsker at bruge alt for meget tid i bilen, så er der også rig mulighed for en aktiv familieferie i Danmark, ved at holde sig til området omkring Arrild. Her finders der både golfbaner – både i stor og mini udgave, her er tennisbaner og til de der gerne vil udforske området, er der cykeludlejning.

Hvordan kommer du rundt?

De mange Feriehuse i Arrild Ferieby ligger i særdeles smukke omgivelser midt i den sønderjyske natur, og ligger afsides fra andre større byer i området. Toftlund ligger cirka 20 kilometer sydvest for Vojens, der er forbundet via Sønderjyske Motorvej, hvorefter Arrild ligger yderligere ti kilometer sydvest for Toftlund. Cirka 35 kilometer vest for Arrild ligger det utroligt naturskønne Rømø, der bestemt bør besøges af enhver der er på ferie i Sønderjylland. Ydermere ligger Aabenraa cirka 30 kilometer sydøst for Toftlund, der tilbyder gode shopping muligheder.

Hvis du ønsker en familieferie i Danmark, er Arrild Ferieby et utroligt godt bud. Wimdu kan hjælpe dig og din familie med at finde et sommerhus i Arrild til en overkommelig pris. Vi har et stort udvalg af ferieboliger, så det eneste du skal gøre er at vælge.

Vi er Wimdu...

Wimdu er Europas største markedsplads for private ferieboliger. Med over 350.000 boliger i mere end 150 lande er du sikker på at finde det perfekte sted at overnatte.

bookings guests properties numbers review triple-check save
  • Mere end 10 millioner bookede overnatninger

    Vi er Europas største portal for ferielejligheder.

  • Wimdus trippel Tjek

    Vores 3-delte kvalitetstjek inkluderer et ejendomsbesøg.

  • Trustpilot

    Vores Trustpilot score er
    Perfekt (8.9/10)

…og vi elsker vores lejligheder