Ferieboliger i Lissabon

Find lækre kvalitetslejligheder fra byeksperterne!

Top 50 lejligheder i Lissabon

Velkommen til Lissabon

Udforsk Lissabon

Portugals solrige hovedstad er blevet en populær turistdestination de sidste par år. Folk kommer hertil for at nyde udsigten over vandet, det aktive natteliv og en moderne kultur. Byens maleriske gader er stejle, men de er strabadserne værd. Hvis du orker at tage turen op til ruinerne efter Castelo Sao Jorge, belønnes du med en fremragende panoramaudsigt over byens tage og videre ud over Atlanterhavet.

Om Lissabon

I Europas vestlige udkant kan du opleve en charmerende fornemmelse af gamle dage, snoede gader, lækker mad og et natteliv med gang i den. Vidste du, at Vasco De Gama-broen er 17,2 km lang og dermed Europas længste og at byen huser verdens ældste boghandel, der åbnede i 1732. Lissabon er Portugals største by, næststørste er Porto.

Find din perfekte lejlighed i Lissabon

Steder at bo

Steder at bo i Lissabon

Slå dig ned lige midt i Lissabons pulserende centrum med en lejlighed i det centrale kvarter Baixa, hvis kombination af smuk arkitektur og fremragende barer og restauranter gør området perfekt til dig, der er ude efter en storbyferie. Du kan tilbringe en afslappende eftermiddag med at betragte folkelivet på den flotte plads Praça de Dom Pedro IV, der i daglig tale kaldes Praça de Rossio. Den har fungeret som mødested for byens indbyggere i hundredvis af år, og nogle af caféerne på pladsen stammer helt tilbage fra 1700-tallet. Det elegante kvarter Chiado ligger også ganske centralt og fører op til imponerende udsigter i det gamle beboelseskvarter Bairro Alto. Kvarteret São Bento ligger ved siden af, og det er en fornøjelse at udforske områdets charmerende udvalg af antikvitetsforretninger og boghandlere. Længere ude langs kysten mod vest, men stadig med nem adgang til centrum takket være sporvognene, ligger havneområdet Belém. Det er en fryd for enhver turist med sine historiske monumenter, museer, kunstgallerier og masser af steder, hvor man kan få sig lidt at spise og drikke.

Aktiviteter

Aktiviteter i Lissabon

Hvis dit mål er at få så mange kulturelle oplevelser som muligt, er der ingen vej uden om et Lisboa Card. Med sådan et i lommen kan du komme gratis eller billigere ind til mere end 80 af Lissabons attraktioner og museer, ligesom du kan benytte den offentlige transport gratis. Det gælder også de fire særprægede elevadores, som de lokale kalder de forbløffende kabeltrukne sporvogne (og én decideret elevator), der sparer indbyggere og turister for mange ømme ben. Byen består af en masse charmerende kvarterer, der breder sig op ad bakkerne, og de snoede gader gør det nemt at fare vild. I byens ældste kvarter, Alfama, kan du nyde stemningen i de smalle gader omgivet farverige bygninger akkompagneret af blid, melodisk fado-musik fra barerne. Du kan nemt bruge en dag i det historisk interessante kvarter Belém, hvor der ligger to seværdigheder, som er på UNESCOs verdensarvliste, nemlig klostret Mosteiro dos Jerónimos og det smukke tårn Torre de Belém. Tårnet blev bygget for at forsvare indsejlingen til Lissabons havn. Fra toppen er der en fantastisk udsigt over området.

Mad og Drikke

Fantastisk mad fra Lissabon

Det er ganske uretfærdigt, at portugisisk mad bliver overskygget af nabolandet Spaniens mere berømte tapas og paella, men Lissabon er efterhånden ved at tilkæmpe sig sin velfortjente position som et paradis for folk, der elsker mad af enhver afskygning. Mercado da Ribeira er det største marked for friske fødevarer i byen og er populært blandt de lokale. I de 35 boder kan du købe regionale delikatesser og specialiteter af enhver slags. Perfekt, når du er småsulten eller vil arrangere en picnic. Ikke overraskende for en by, der ligger ud til Atlanten, spiller fisk en stor rolle i portugisisk madlavning. Hvis du elsker alt godt fra havet, skal du besøge Cervejaria Ramiro i kvarteret Intendente, hvor du kan sætte tænderne i dagens fangst. Bagefter kan du smutte forbi en bager efter en "pastel de nata", Lissabons berømte kage med sød creme. Om aftenen er det traditionelle kunstnerkvarter Bairro Alto et hyggeligt sted. Gaderne, hvis historie går tilbage til 1500-tallet, er fyldt med hyggelige barer, anderledes butikker og diskoteker, der har åbent til den lyse morgen.

Transport

Legendarisk sporvogn i Lissabon

Når du besøger Lissabon, kan du glæde dig over byens omfattende netværk af offentlig transport i form af busser, sporvogne og metro. Som turist vil du givetvis også ofte og gerne benytte dig af de berømte og usædvanlige kabelvogne og af færgerne, der forbinder byens to halvdele på hver sin side af floden Tejo med hinanden. Fra færgen til Cacilhas er der en skøn udsigt ind mod byen. Billetsystemet til busser og metroen kan være lidt forvirrende. Hjertet i systemet er Viva Viagem-kortet, som kan tankes op med enkelt- eller dagsbilletter eller med penge, som så trækkes fra kortet, hver gang du bruger det. Hvis du skal opholde dig i byen i lidt længere tid, kan du i stedet overveje at investere i et Lisboa Card, som også giver gratis adgang til eller rabat på 80 af byens største attraktioner. De mange stejle bakker vil nok afskrække mange fra at leje en cykel, men hvis du er vant til at cykle i en by, kan det være en glimrende måde at udforske Lissabon på.

Klar til at booke?

VORES LEJLIGHEDER HAR EN GENNEMSNITLIG VURDERING PÅ 9/10! SE HVAD VORES GÆSTER HAR AT SIGE:

Peter
Peter
10 Fantastisk
maj 2018
Large Duplex with Riverside View

Lejligheden er rigtig god, moderne indrettet med alle de faciliteter der er brug for, ligger godt i forhold til offentlig transport.

Erik
Erik
10 Fantastisk
april 2018
Santos, Authentic City Centre

Rigtig dejlig lejlighed beliggende i hyggeligt, autentisk område med mange gode spisesteder. Værtinden var meget hjælpsom, og der var sørget for lidt snaks og vin da vi ankom, hvilket er rart efter en lang rejse. Vi kommer gerne igen:-)

Ingrid
Ingrid
10 Fantastisk
oktober 2016
CENTRAL 8 ROOMS 27 GUESTS GARDEN&TERRACE

Fantastisk lejlighed med god beliggenhed og udsigt over byen. Rigtig god indretning og plads til 12 personer (4 par og 4 singler ).

Morten
Morten
10 Fantastisk
oktober 2016
Nice flat in the heart of Graça District

Dejlig lejlighed i stueetagen med alle faciliteter til et godt ophold. Butikker lige i nærheden. Havde ikke problemer med parkering. Vlejret var pragtfuldt, så den lille terrasse var dejlig at kunne slappe af i. Bus 712 der holder lige u...

Vi er Wimdu...

Wimdu er Europas største markedsplads for private ferieboliger. Med over 350.000 boliger i mere end 150 lande er du sikker på at finde det perfekte sted at overnatte.

bookings guests properties numbers review triple-check save
  • Mere end 10 millioner bookede overnatninger

    Vi er Europas største portal for ferielejligheder.

  • Wimdus trippel Tjek

    Vores 3-delte kvalitetstjek inkluderer et ejendomsbesøg.

  • Trustpilot

    Vores Trustpilot score er
    Perfekt (8.9/10)

…og vi elsker vores lejligheder